Rally Dagbog

Eventyret er slået igang. Jeg sidder i en lille kupe på autotoget i Hamborg. Jeg deler kupeen med 2 svenskere og en tysker. Det er hyggeligt. 🙈 lidt intimt. Jeg købte lidt ekstra øl, det faldt i god jord, særligt hos de svenske, som også er på vej på MC eventyr.

​

Dagen i dag startede med lidt informationer omkring ruterne og Roadbook. Der blev lavet teknisk gennemgang af motorcyklerne og vi kom afsted på en Roadbook rute. Ruten var epilog stage fra sidste års Dinaric Rally. Det var en rigtig fed rute, hvor der var lidt af det hele man kommer til at møde her i Kroatien på et rally. Sten, sten og klipper. 🙈Ruten er total 93 km, vi kørte noget af den samlede og noget af den hver for sig, til sidst var der fri leg. Der var timelimit til klokken 1800. Alle på nær en kom i “mål” han blev hentet da hans benzinpumpe ikke ville køre. 

Klokken 2000 var der briefing om ruten i morgen og hvis der var spørgsmål til Roadbook og til ruterne i dag. Alt i alt en rigtig fed dag med gode udfordringer og god træning ikke mindst i brugen af Roadbook til at navigere efter. 

Ruten i morgen er på knap 400 km, der er fast timelimit klokken 1200, hvor der er obligatorisk pause og anden timelimit er klokken 1800 hvor alle skal køre af sporet og direkte tilbage til hotellet. Jeg glæder mig til i morgen. Nu er det godnat herfra. 🏍️💨

Kroatien bliver ved med at gi! Jeg er helt mundlam. Jeg tror billederne taler for sig selv. Træningen er mega god, der er virkelig “value for money” 

Efter min lidt dyrt købte erfaring i går er det gået væsentlig bedre med navigationen i dag. Mega fede ruter! Jeg nåede 130 km på sporet i dag inden vores obligatoriske frokostpause. På grund af vejrforholdene kortede de noget af ruten og vi skulle starte et stykke inde på sporet. Jeg kørte resten af sporet til ende og havde en time i overskud i forhold til vores timelimit. Det blev til 325 km. Den sidste del var i øsende regn med lyn og torden. Mange af de andre kørte hjem, men ruten var jo ikke kørt færdig og der var tid nok så…. 

Lige nu kæmper jeg med at få tørret alt mit grej og få det klar til i morgen. Planen i morgen er at vi køre til Bosnien (hvor det skulle regne mindre) og tager en overnatning der og kører tilbage igen i overmorgen. Det skulle efter sigende også være nogle fantastiske spor og flotte bjerge osv. Jeg er (eller bliver) top klar til i morgen med endnu en rally-træningsdag. Tilbage til tørreriet. 😊

Så er vi tilbage i Kroatien igen. Vi kører normalt ud fra samme sted så det er lidt som st være “hjemme” igen. Suki’s resort og hotel er stedet, som er centrum for træningen og når der er Dinaric Rally. 

Sporet i dag var på 283km. Det bød på sten, klipper, sten og lidt flere sten! Det var en hård rute med masser af udfordringer! En nedkørsel på 28 km med sten og klipper og hårnålesving fra Dinaric bjerget. Det kunne mærkes lidt i kroppen. Igen var det helt fantastisk natur og udsigter der ikke kan beskrives. 

Jeg havde også lidt mekaniske udfordringer i dag. Det startede med en punktering fra morgenen af. Senere ramte jeg en stor sten, som bøjede min bremsepedal. Lidt efter var min støttefod ved at falde af. Yderligere fik jeg bøjet bremsepedalen 3 gange mere og bundskjoldet fik et ordentlig tryk 🙈 så lidt en hård dag og jeg må sige. Jeg fik brugt det medbragte værktøj. Fred en gut fra Holland måtte hentes af servicevognen. Hans koblingskabel sprang. Jeg kørte hele ruten i dag. Mange kortede den op. Jeg havde 1,5 time i overskud i forhold til vores timelimit. 

Maximus trængte lige til lidt omsorg her til aften. Jeg fik lappet og rettet lidt op og spændt diverse skruer. Det er virkelig hård ved udstyret i det her terræn.  Alt er nu klappet og klar til et nyt eventyr i morgen. Ruten i morgen er ikke så lang 193 km. Jeg glæder mig allerede 😊

Det var en underlig tom følelse her til morgen. Flere var kørt i går og resten var ved at pakke sammen og drage hjem over. Jeg fik også transformeret Maximus fra Rally til Adventure og tog på tur. Jeg startede ud med TET. Det er virkelig fede spor her i Kroatien! Det var dog til tider lidt udfordrende med 70kg ekstra oppakning og dæk på cyklen, men det gik nu meget fint. Efter en ret stejl og stenet opkørsel punkterede forhjulet. Typisk det har holdt til Rally træning en hel uge, men måske den ekstra vægt gjorde udfaldet og jeg kørte måske lidt Rally agtig.  

Jeg satte retning imod Pag som er en kroatisk ø i Adriaterhavet, Pag er kendt for sit unikke månelandskab og strande. Øen er berømt for Pag-ost og saltproduktion og er et populært turistmål med mange kulturelle begivenheder. En fin tur med kanon fede veje og gode sving. 

Efter en kyllingburger på spidsen af Pag kørte jeg imod færgen til fastlandet (jeg kørte derover via en bro) Jeg havde god tid og skulle lige ned til en strand for at se udsigten. Det blev noget at en udfordring at komme op igen men det gik lige. 

Efter færgen ramte jeg Jadranska Magistrala eller Adriaterhavsvejen, den går langs kysten af Adriaterhavet. Denne vej er kendt som en af de smukkeste kystveje i Europa, det er betagende udsigter over havet, klipper og adgang til flere kystbyer og strande. Jadranska Magistrala er en populær rute for både lokale og turister, der søger at opleve den naturskønne skønhed og kulturelle rigdom af Kroatiens kystlinje.

Jeg kørte et stykke af den til en lille by Karlobag, hvor jeg har fået en lejlighed til 261kr for en overnatning. “Mutti” insisterede på at jeg skulle have en snaps. 

I morgen følger jeg Adriaterhavsvejen ned til Split. Her skal Maximus vist lige vaskes lidt igen og så låses inde i en garage. I morgen aften hopper jeg på en flyver hjem. Jeg glæder mig til at komme hjem igen. Selvom jeg elsker eventyret er hjemme nu bedst. Der gik at vist lidt Troels Kløvedal i den i dag. 😂 Sov godt. 

Anden del af eventyret er nu igang. Rallyalbania here I come.  Jeg glæder mig til at komme ned til Maximus (min MC) Jeg sidder i lufthavnen i München på vej til Split i Kroatien, hvor min motorcykel står opbevaret i en aflåst garage. Jeg har nogle dage inden rallyet starter, tiden skal bruges på at få lavet lidt på Maximus. Jeg skal blandt andet have monteret en tripmaster til nøjagtig afstandsmåling, en ny bremsepedal, have repareret lidt gevind, og mange andre små ting. Jeg var lidt spændt på hvad de ville sige i sikkerhedskontrollen til alle de reservedele mv. jeg har med. Men det gik uden problemer. 

Når jeg kommer til Kroatien har jeg også lige en lille smut tur til Tirana. Jeg tror det bliver langs kysten. Den korteste og mest direkte rute er 500km. Men hvem gider det. Dagen før start, skal jeg også have monteret de nye dæk, jeg har haft med på motorcyklen. Det er også planen at køre lidt rundt i området ved Tirana og op i bjergene, for at vende mig lidt til temperaturen og se lidt på underlaget. Måske køre lidt TET. 

Jeg glæder mig til at se og opleve naturen i Albanien, det skulle være virkelig smukt.  Jeg har hørt at terrænet og ruterne på Rallyalbania er barsk og udfordrende. Det glæder jeg mig til. Det er nok meget godt, at jeg tænker lidt som Pippi. “Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg da sikkert sagtens” 

Vejrudsigten for den kommende uge ser fin ud. Lidt blandet men mest sol og dagstemperaturer på 30-35 grader. Jeg bliver vist rigtig glad for min camelbak med vand. (Rygsæk med vand jeg kan drikke af mens jeg kører) 

Jeg ser rigtig meget frem til at mærke og opleve atmosfæren i pitten. Der er en helt særlig stemning og hygge og man hjælper hinanden. Nogen løber rundt og er max presset andre tager det helt roligt. Jeg har forberedt mig rigtig meget og jeg har nogle bestemte rutiner hver dag. Alt grej og udstyr er og skal være klargjort, inden jeg går i seng om aftenen. Det giver en mere rolig morgen og en god start på dagen. Det er blandt andet, pudse briller og visir, fylde camelbak, sørge for tøj er hængt op til tørre, tøj lang frem til næste dag, kæden på MC er smurt, dæktryk kontrolleret, MC inspiceret for skader og lækager, reparationer på MC hvis nødvendigt. Men før alt dette, plejer jeg at tage mig af den personlige pleje. En stor kold øl. Kun en, og så et bad. Det var i hvertfald rutinen på træningen i Kroatien og det fungerede meget godt. Det er vigtigt at få plejet selv små sår og rifter, så der ikke går betændelse i dem. Det ville være ærgerligt, at udgå på sådanne småting, som man kunne have klaret ved at sørge for alt det basale. På dette område har min Mentor Heine Sakskjær igen været en kæmpe hjælp. På træningen i Kroatien var der en aften, hvor jeg var lidt træt og var lige ved at “springe over” den går ikke fik jeg af vide. “Ud og få styr på din MC så må du sove bagefter!” Tak Heine, det gjorde jo netop at jeg ikke skulle stå om morgenen og fumle med at få det gjort lige inden start. 

Om aftenen er der også en anden vigtig opgave. Roadbooken skal læses igennem. Mange kørere markere deres roadbook med farver (mest papir roadbook) ved for eksempel sving og punkter med opmærksomhed. Jeg kører med digital roadbook. Det er en meget lang pdf fil. Jeg har et program på min Garmin, hvor jeg kan markere i pdf’en, men jeg har ikke rigtig praktiseret det endnu. Jeg tror mere det er hvis roadbooken er i sort/hvid at det giver mening. Det ved jeg ikke om den er med eller uden farver i Albanien. Men jeg kigger den altid igennem og ser om der er noget jeg er i tvivl om. De kan være lidt kryptiske nogen gange.  

Som det nok kan ses har jeg en lidt lang transit tid her i München. Nu vil jeg gå til gaten. Rigtig god dag til alle. 😊

TET Albanien er helt fantastisk! Jeg kørte en lille hygge tur i dag på ca. 200km. Jeg kørte ad små bjergveje ned til Elbasan og kørte på TET sporet syd på derfra. Det var vild fedt! Jeg blev måske en smule ivrig på et tidspunkt, hvor det gik rigtig god. Måske en smule frisk over stok og sten! Jeg tænkte med den nye UHD slange, skal den da bare have lidt “tæsk”. Det resulterede i en “pinch” altså punktering. Slangen havde to små huller, som opstår når en sten eller lignende trykker dækket helt sammen og rammer fælgen. Øv! 

Jeg havde taget den punkterede reserve slange med, for at få den lappet hos en lokal dæk mand på vejen. (Dem er der mange at rundt omkring) men jeg havde ikke lige fået det gjort. Så nu stod jeg der, med to slanger med hul i! Nå jeg måtte “grave” lappegrejet frem. Det er gemt godt væk under bagage pladen. Da det kun skal bruges i yderste nødstilfælde. Igang med lapning. Jeg gjorde mig virkelig umage. Sleb grundigt, smurte lim på, ventede pænt på det tørrede, satte lapper på og ventede igen et godt stykke tid. Udsigten til arbejdet var helt fantastisk og jeg havde jo ikke noget jeg skulle nå. Jeg må sige at jeg faktisk var ret stolt af resultatet. 

20 km senere var den flad igen!!! For f……. da! Jeg var tilfældigvis i en lille by med en tankstation, en lille kiosk og et lille skur, hvor der tilsyneladende var en dækmand. Py ha det var heldigt. Så kunne han få lov til at lappe begge slanger. “Skuret” var lukket. 

Der sad nogle mænd uden for. De bød mig til at sidde hos dem. Jeg havde afmonteret slangen og havde dem begge i hånden. De ringede til dækmanden. Han er her lige om 5 min. Perfekt. Jeg hentede en Monster i kiosken og satte mig ned. Der gik nok nærmere en time, men det var nu meget hyggeligt. En af dem kunne lidt engelsk. 

Endelig kom han, det første han gjorde var at se på min lapning. Den ene lap havde sluppet i limen. Han sagde en hel masse på albansk, jeg tror det betød noget i retningen af: forpulede amatør lapper og dårlig lim. Begge lapper blev i hvertfald hevet af og han fik hurtigt lappet de to slanger og jeg kunne komme videre på mit eventyr. 

Det meste af dagen gik med slange skift og jeg fik taget en masse billeder. 

Tilbage i Tirana er der så småt begyndt at komme nogen på pladsen. Det bliver spændende at se hvor mange der er kommet når jeg kommer tilbage fra tur i morgen. 

Det har været en lang dag i dag. Jeg fik styr på alt i går så jeg skulle “bare” vente på åbnings ceremonien her til aften. Det var godt nok mange og der var gang i den. Borgmesteren sendte os afsted. Det var lidt kaos og ret uorganiseret men vi kom da afsted på prologen. En lille rute på 20 km. Jeg kørte forkert efter ca. 3 km. Ups. Det var ikke engang fordi jeg fulgte efter nogen, men der var en del der fulgte efter mig. Special stagen (den hvis tidstageningen tæller mest) var meget kort. Jeg nåede nærmest ikke rigtig at komme igang inden det var slut. Men jeg fik start placering nr. 99 i morgen. Det berettede at jeg skal starte kl. 06:28:30 i morgen tidlig. Den første starter kl. 05:30:00. Vi havde briefing her kl. 22 og start rækkefølgen er sendt kl. 23. Jeg har kigget Roadbooken igennem og klargjort alt til i morgen. Det bliver en hård dag! 416 km. med 3 special stages med sammenlagt over 260km. Nu vil jeg skynde mig at få en masse søvn inden vækkeuret ringer i morgen tidlig. Sov godt. 

Stage 2 var en lille hygge runde i bjergene med en del opkørsler og nedkørsler. Små 40km i alt. Det gik rigtig fint. Gruset var meget “glat” så jeg måtte tage hårnålesvingene stille og roligt. Noget af ruten var TET sporet. (Et officielt offroad spor) så jeg overhalede 4 eventyrer og der kom 2 modkørende. Men det gik helt fint. Nu er det afslapning ved stranden og lidt omsorg til Maximus og mig selv. Det er virkelig lækkert her i Albanien. Det kunne godt blive et feriemål i fremtiden. 

Benene er en smule ømme men ellers er alt faktisk ok. Maximus fik lidt ekstra “Battle scares” i går men kun kosmetisk. Jeg skal dog lige have rettet lidt op på noget plast da højre blæser går imod. Og den er nødvendig hernede. 

På trods af at jeg havde kigget roadbooken igennem flere gange i går og bidt mærke i et vandkryds jeg ikke skulle igennem, men holde til højre. Det er 4. anvisning. Lykkedes det mig at køre forkert. Da jeg ser vandkrydset suser jeg lige direkte igennem, lige da jeg drejer derned imod slår det mig. NEJ jeg skulle jo netop ikke igennem vandet. Jeg fik hurtig vendt om og kørte resten af turen fejlfri. Der er faktisk overraskende mange, som kører forkert. Men jeg må da også indrømme, at det sommetider er svært, i krævende terræn, at skulle holde øje med afstand og “rulle” roadbooken og helst holde en høj fart. 

Nu vil jeg hvile lidt og lade op til i morgen. 

Stage 4, 3 stk SS og i alt 228 km. Den første SS var mega sjov. Det var vild teknisk i en skov med fast kørt jord. Der var kæmpe udvaskninger som var op til 80cm dybe. Up og Downhills og meget teknisk. Men der var godt greb i underlaget. Trial stod der i bemærkning i Roadbooken. Jeg startede rutinen tro med en lille navigations fejl fra morgenen af. Der var en bakke jeg åbenbart lige skulle op ad. Jeg opdagede hurtigt fejlen og fik vendt om. Det resulterede så desværre i at der var 3 andre kørere som var kommet lige foran mig. Placeringen er som sådan lige meget men den forreste af de tre kæmpede virkelig med en teknisk uphill. Han væltede flere gange og hans makker var henne og hjælpe ham. Det var også en svær passage. Jeg stod af Maximus og gik ved siden af lige på de værste 5 m. Jeg fik et par billeder mens jeg vente. Den anden SS gik også rigtig godt og efter den var der tid til en lille pause og lidt mad. Den sidste SS viste sig at volde lidt problemer. Der var en uphill på 4 km og der var virkelig dårlig greb. Det var store skarpe sten eller skærver og Maximus kunne slet ikke på greb! Jeg kæmpede med de 4 km i over en time. På et tidspunkt var det gået helt i står og Maximus var væltet igen. Der kom en SSV (en lille bil) navigatøren steg ud og kom og hjalp mig. Vi fik bakset Maximus lidt over til den ene side hvor der så ud til st være lidt mere greb. Jeg fik ham til at skubbe mig i gang og det lykkedes at komme hele vejen op. På toppen trængte både Maximus og jeg til en lille puste pause. Resten at den sidste SS foregik i rolige tempo og jeg gennemførte hele stagen. Godnat herfra. Det bliver en lang dag i morgen (over 400km)

Stage 6 på 315km med 3 SS på sammenlagt 200km. Roadbooken i dag synes jeg har været en smule sjusket. Der var flere små fejl og mange kørte en del forkert i dag. 

En ting jeg har lært her til rally er at det ALDRIG er kørerens skyld. Det kan svær alt mulig andet men aldrig køreren. 

På SS1 i dag kører jeg sammen med en fyr fra Australien. Vi følger roadbooken og kører op ad en meget stejl og smal uphill. Pludselig kommer der 10-15 motorcykler imod os. Jeg stopper op og kigger lidt på roadbooken. Den anden kører er ved at vende om, men jeg holder fast i at vi har kørt rigtig. Vi kører længere frem og kan godt se der er noget som ikke helt stemmer. Det er 4 muligheder af ruter men kun 2 på roadbooken. Roadbooken viser tag vejen til venstre og downhill. Det passer jo meget godt så jeg kører den vej. Det er en meget svær rute og det viser sig at den ender blindt. Det var endnu sværere at komme op ad igen. Så afprøver i en anden mulighed og først 3 forsøg lykkedes det. Men jeg havde ret og man skal passe på med at følge efter andre. Senere snakkede vi med ham fra Polen (ham jeg hjalp med en slange) han sagde jamen der var jo mange der vendte om. Men det er jo nok at en gør det. 

SS2 kørte jeg alene. Jeg foretrækker faktisk at køre alene i mit eget flow ingen foran eller bagved. Det var dog rart nok på SS1 at få hjælp da jeg havde problemer på en uphill. SS2 kørte rimelig godt der var lidt mere “hurtig” grus og nogle fede spor. På SS3 har jeg navigations vanskeligheder det stemmer ikke rigtig og det irritere mig. Nu gik det ellers lige så godt. Jeg bliver nødt til at køre 8 km tilbage af samme (forkerte) vej for at finde sidste kendte position. Øv. Men det lykkes st finde tilbage på rette vej. 

10 km før målstregen knækker det beslag jeg fik svejset i går. Og hele fronten går løs igen! Jeg spænder den op med båndstrammer og tænker at jeg kan tage de sidste km i mål. Men det er rigtig meget offroad med store sten og kørsel i en flod så jeg besluttet mig for at køre direkte til bivouacen. Jeg er inde kl. ca 21:30 så det var en lang dag. Jeg finder et team der kører 4x4 bil og de har en svejser samt en som kan betjene den. Det ser mere rigtig ud denne gang og det er hans eget udstyr, i modsætning til ham i går. Nabo teamet nogle hollændere var også rigtig søde og hjalp rigtig meget til. De havde købt pizza sol de delte med mig og jeg fik øl og sodavand. Det er jo min fødselsdag så jeg fik også lige en fødselsdagssang. 

Alt i alt en kanon fødselsdag med lidt udfordringer. 😊

Jeg fik  taget afsked eller på gensyn med nye venner og bekendtskaber i Tirana og turen hjem ad er påbegyndt. Jeg har givet håndslag på at jeg kommer igen næste år. Så det må jeg hellere udleve. 

Planen var at tage turen hjem næsten samme vej som herned, langs kysten nord på. Men Garmin var meget vedholdende og synes så absolut at vi skulle køre nord på til Kosovo og videre. Ja hvorfor ikke tænkte jeg og kørte nord på. Det var mega fine veje i Albanien motorvej med kæmpe sving og flot udsigt men jeg snoede mod nord på. Fine snoede veje hele vejen. Ved grænsen til Kosovo skulle jeg tegne en “forsikring” på Maximus. Man kan minimum købe for 15 dage og det kostede 10 euro så pyt. 

Jeg fortsatte nord på imod Serbien. Jeg fik ikke lov til at krydse grænsen. Man skal åbenbart have et ID Card som man kan få på en kontor i Pristina og ikke ved grænsen. Så jeg kørte syd på igen. Jeg krydsede grænsen over til Montenegro. Det var over et bjergpas ved Novo Selo. Det var mega fede veje og super flot. Planen var så at køre uden om Serbien. Over til Sarajevo. Men det var små veje og det tager virkelig lang tid. Jeg er tæt på grænses igen til Serbien fra Montenegro og den hurtigste rute er op til Beograd i Serbien. Jeg tænker at jeg vil prøve igen. Denne gang var det ikke noget problem og jeg kom til Serbien. Jeg endte med at overnatte lidt vest for Beograd. 

Jeg endte med at køre over 900km mest små veje. Men jeg kom ikke 900km tættere på München. Jeg skal med autotoget fra München 17/6 kl. 22. Jeg har nu 875 km til München. Det var en lang dag men fantastiske veje og natur, bjerge og floder. Det var mega fedt. Rigtig god mandag. 

Jeg vågnede op i morges ikke langt fra München i en togkupe på autotoget fra Hamborg. En fin måde at få flyttet nogle km på uden at slide knopperne helt væk på vej til Kroatien, for at deltage i Dinaric Bootcamp Rally Training. Turen videre ned igennem Tyskland, Østrig, Slovenien og Kroatien gik rigtig godt. Det er et fantastisk landskab og sceneri med bjergene i baggrunden. Særligt det sidste stykke her i Kroatien er virkelig flot og Dinaric bjergene varsler og gode udfordringer de kommende dage. Det blev til ca. 850km med hovedsagelig motorvej. Det var hyggeligt at møde de andre deltager til træningen, det er en blandet skare med tre som tidligere har deltaget i Dinaric rally og andre som er afsted for første gang som mig. I morgen er der teknisk gennemgang af motorcyklerne, vi skal kigge lidt på ruterne og montere en GPS trækker. Hvis der bliver tid kommer vi ud og får en lille forsmag på hvad Kroatien kan byde på, af offroad oplevelser.

What a day! Hold nu op det har været en fantastisk dag. Det har “rallyliv” kunne jeg godt vænne mig til. Det har både været det flotteste vildeste og mest tekniske offroad det har kørt til dato. Jeg fik kørt omkring 380 km i dag, hvor af de 280 km var på sporet. Jeg havde periodevis lidt problemer med at finde vej på grund af triptælleren, jeg  kunne simpelthen ikke få til at passe på min roadbook. Min konklusion er, at jeg skal have en tripmaster eller en mekanisk kilometertæller på cyklen inden rallyet i Albanien. Jeg tror ikke GPS målingen er præcis nok, særligt på nogle bestemte bjergesider giver det udfordringer. Det betød også, at jeg havde lidt ekstra udfordringer i dag, hvor jeg endte ude på en græsk skråring, hvor der var lidt arbejde med at får vendt cyklen og komme tilbage på rette spor . Heldigvis har jeg fået en håndfuld lakridspiber med af min gode ven Heine. Efter en halv pibe stod løsningen klart. Alt i alt er der fyldt godt op på erfaring kontoen i dag og jeg tror jeg har fået nogle ekstra hår på brystet.  Nu er alt udstyr forberedt til i morgen, alt er klappet og klar til en ny og spændende dag.  Sporet i morgen er cirka lige så langt og der igen indlagt en obligatorisk pause til middag så det bliver svært at nå hele sporet på den givende tid men Det vigtigste for mig er også at lære noget at blive dygtigere til at bruge roadbook som navigation og prøve kræfter med det udfordrende terræn hernede sydpå. Jeg tror terrænet i Albanien minder lidt om det der er her i Kroatien i Bjergene ved Dinaric. Tak for altid god support Heine. 👍Godnat herfra.

Bosnien, ja tak! Det her er for vild. Det fedeste offroad og smukke bjerge. Gedestier og åbne græsvider. Hold nu op. Alle mine forventninger er for længst indfriet og jeg suger oplevelser til mig. Jeg tvinger mig selv til at tage mig tid til at tage et par billeder. 

Jeg har næsten lyst til at stoppe op hele tiden, men der skal jo også “ædes” nogle km. Vi startede tidligt i morges og kørte til Bosnien her startede vi på sporet og jeg var færdig kl. 15:30. Det blev til 300km. Jeg var faktisk lidt overrasket at min roadbook ikke var længere 🙈 Mentalt havde jeg forberedt mig på at skulle kører til kl. 18. 

Vi overnatter her i Bosnien i Kupres. I morgen går turen tilbage til Kroatien, hvor der på ruten skulle være endnu flottere. Det har jeg svært ved at tro. Det er svært at få det på billeder, det er noget helt andet at være midt i det. Som sagt bruger jeg lidt tid på at stoppe op og få taget et billede eller to, når jeg skal køre rally i Albanien bliver der ikke tid til at nyde udsigten og få taget nogle billeder. Der er stramme tidsrammer som skal nåes, for ikke at få for mange strafpoints. 

Turen i dag har igen været helt fantastisk. Fra mudder, flade græsstykket, å-passager og til bjergsider og opkørsler som er teknisk krævende. Det er virkelig god træning og en kæmpe oplevelse samtidig. Både Maximus (det hedder min MC) og jeg er godt kørende, alle de timer der er lagt i forberedelsen er givet godt ud! Ruten i morgen er meget krævende og vi skal hen over to bjerge til slut en hård 28km lang nedkørsel fra Dinaric bjerget. Det højeste i Kroatien. Så jeg vil slutte nu og kravle under dynen. 😊

Det var sidste dag af træningen. Turen i dag gik rigtig godt. Det var en mega flot og fed rute. Afstanden på de 193km gjorde at der kunne gives lidt mere gas. Vi havde en timelimet på 6 timer. Jeg kørte ruten på 280 min. Der var en ret langt stykke med asfalt. Der “kom jeg til” at overhale alle de andre 🙈 der har min store tungen MC en fordel med de 1000 ccm. De fleste andre køre på 450 ccm hvilket er en kæmpe fordel i det krævende terræn. 

På turen i dag fokuserede jeg på træningen i navigation. Det giver mig stadig lidt problemer og kører alt for meget forkert. Men det er en mega fed måde at navigere på med roadbook. Så det blev ikke til pauser til billeder. 

Da jeg kom tilbage til hotellet var der god tid så jeg fik vasket og tilset Maximus lidt. Jeg må indrømme jeg er ret imponeret over hvad den kan klare. 😊 Efter timelimit mødes vi alle til øl og en debriefing. Vi fik alle et certifikat og lidt feedback med på vejen.  Senere tog vi ned til en sø hvor nogen hoppede i vandet. Det var nej tak herfra 🙈😊

Jeg har nu taget afsted eller på gensyn med Maximus. Den vil godt nok blive savnet. En trofast makker, der har reddet mig mange gange de sidste dage. Den står i en aflåst garage, hos en af medhjælperne fra UNTAMED rally training. Så jeg er helt tryg ved det. 

Der er et helt særligt fællesskab og sammen hold blandt rally folk. Alle hjælper hinanden også ude på sporet. Alle stopper op og tilbyder deres hjælp, hvis man er i problemer. Der er en super fed atmosfære, også i “pitten” hvis en mangler noget deler man hvad man har og hjælper hinanden. Jeg lånte f.eks. noget specielt super lim af en af de andre til at lappe lidt på Maximus. 

Turen ned af Adrianerhavsvejen i dag var helt fantastisk. Så hvis man er til gode asfaltveje med sving og et fantastisk sceneri så kan den tur varmt anbefales. Ellers fik jeg sorteret lidt i stumperne og taget vasketøj fra samt lavet en liste med ting jeg skal have med tilbage. Så som bremsepedal, slange til forhjul, plast clips, regntøj og en masse andet. 

I Split kørte jeg lidt forkert og fik øje på en lille oase af en strand. Den kørte jeg ned og fik frokost. Lækkert sted. Jeg sidder nu i lufthavnene og er klar til at komme hjem. De næste par uger indtil jeg tager afsted igen vil stå på arbejde og hård træning. Det gør en kæmpe forskel at være i fysisk god form. Den mentale “form” er mindst lige så vigtig, men den er vist som den er. Man bliver nødt til at kunne lukke alt andet ude, når man skal køre rally. Der er brug for fuld fokus. Et sekunds uopmærksomhed og man ligger i en busk eller det der er værre. Jeg taler af erfaring 😂😂 Jeg ved ikke om der bliver overskud til dagbog under rally i Juni, men det må jeg se til. Jeg flyver tilbage til Split 4/6-2024.

Det var et glædeligt gensyn med Maximus i går aftes. Alt var som jeg efterlod det. Det var hos en rally gut, den har stået. Han havde skaffet lidt forskelligt til mig til at fikse motorcyklen og passet godt på den. Jeg fik monteret tripmaster og lidt andre småting. Tripmasteren fungere super godt og den gør mig mere tryg med navigation med den. Afstanden er spot on. Jeg ville give Frane nogle penge for de ting han havde skaffet til mig og for leje af garagen. Men det kunne det ikke være tale om! Jeg skulle blot Love at hjælpe en anden på mc på et tidspunkt. 

Jeg fortsatte turen ned langs kysten på Adrianerhavsvejen (hovedvej 8) ned igennem Kroatien, Montenegro og ned til Albanien. Den oprindelige plan var egentlig, at tuller lidt rundt dagene op til rallyet, men jeg ombestemte mig og er kørt helt ned til Tirana, hvor løbet starter på fredag. Jeg var heldig at kunne få et værelse på samme hotel, som jeg skal bo på fredag og lørdag. Det betyder, at jeg i morgen kan gøre Maximus rally klar og tage ud og træne lidt her i området. Det er vist den pæne bydel jeg er endt i. Turen her til viste i hvert fald lidt andet end luksus. 

Ruten i dag var helt fantastisk. Masser af sving og enorme bjerge og udsigt til vandet til højre. Der var dog en del trafik særligt til sidst og man skal have lidt god tid til turen. Det er gennem mange hyggelige byer mv. Det var ca. 500km i dag og det tog næsten 10 timer. Inklusiv pauser, tankning og en punktering (igen). Maximus rundede 70.000km i dag på 4. sæson. Det fejrede vi ved at skrabe lidt fodhviler i nogle fede sving. 

Jeg havde taget en UHD slange med, som jeg fik monteret da jeg punkterede. Det skulle være en meget stærk og holdbar slange. Skridtet lige før mousse. Det er med 4mm tyk gummi. Så må jeg se om den holder bedre. Den er i hvertfald stor og tung!

Tirana, hovedstaden i Albanien er ret fed. I hvertfald den lille bitte del jeg har set. Jeg gik en lille tur her til aften da jeg synes, at jeg havde fortjent en pizza. Maximus fik også noget oktan 98 benzin på (det er svært at finde hernede), og kæden er smurt. Den står sikkert i en parkeringskælder til Hotellet. Lige over for hotellet er pladsen hvor Bivouac 1 er. Desværre er de ved at renovere noget på hotellet så billedet er igennem et net. Men det bliver sjovt at se når pladsen bliver fyldt op. Nu vil jeg i køjen. 

Garmin Tread fik lov at lave en rute i dag. En lille offroad hygge tur. Det blev til noget mere krævende terræn end TET. Jeg måtte vende om et par gangen og fik da udfordret mig selv og Maximus lidt, men det gik fint. På et tidspunkt kom jeg til en lille sø i knap 1000m højde. Jeg havde virkelig lyst til at hoppe i. Det var over 30 grader så jeg svedte lidt over strabadseren. Det var virkelig smukt oppe på bjerget. 

Bivouacen er nu fyldt med rally folk. Store teams og små teams. Det er virkelig fedt. Der er nogle virkelig fede 4x4 i mellem. Stemningen er rigtig god og folk hygger! Det er lidt som træf. Kontrol af diverse dokumenter startede her i aften. Så nu har jeg fået mit start nummer og der er monteret tracker på Maximus. #101 er mit start nummer. I morgen skal Maximus igennem teknisk kontrol og i morgen aften er der opstarts ceremoni og vi skal kører prolog. Det er en rute før stage 1 for sætte start rækkefølgen. Prologen i morgen er på 20km.  Det blev lidt en lang dag med en del vente tid og jeg fik gået en del km rundt på pladsen. Nu vil jeg slutte for i dag. God weekend. 

Det blev en lidt lang dag på “kontoret” i dag. Jeg startede 6:28:30 og var i “mål” 22:30. 

Det har været den vildeste dag! Med det hårdeste og mest krævende offroad jeg til dato har kørt. SS1 (special stage) gik forrygende godt. Jeg havde godt flow og lavede ingen navigationsfejl. Det betød at jeg overhalede 10-15 andre kører uden at jeg egentlig anstrengte mig for jeg skulle jo gerne holde hele dagen og alle 416km. Efter SS1 var der transport stykke jeg holdt tiderne på minuttet og var max klar til SS2!

Jeg holder klar ved starten og bliver vinket frem. Vi bliver sendt afsted en af gangen med noget tid imellem. Pulsen stiger og adrenalinen suser rundt i kroppen. GO! Jeg kører afsted og det kører bare. De første 20 km går rigtig godt, men så kommer jeg til at lave en navigationsfejl. Jeg overser et sving. Jeg opdager det efter 1500m ca. og får vendt om. Det betyder desværre at nogle af dem jeg havde overhalet i SS1 nu igen var foran mig. Det støvede rigtig meget så jeg tænkte at jeg ville sakke lidt bag ud og så overhale dem på et senere tidspunkt. 

Efter lidt tid kommer jeg til en rigtig teknisk og svær opkørsel. Jeg vil tro den er 5 km. Det er de hårdeste 5 km i mit liv! Det kom til at tage timevis og ALT energi. Det var store løse sten og jeg kunne slet ikke få greb. Maximus var nede og ligge nogle gange men der skete ikke noget alvorligt. Jeg var ved at overveje at opgive det stykke og ringe efter assistance. Det “koster” 24 timer i straf tid. Efter flere lakridspiber og en lang pause hvor jeg hjalp en med at skifte slange. Ja det er jo snart min spidskompetence. Valgte jeg at give det et forsøg og komme hele vejen op. Det lykkedes og det viste sig at jeg havde klaret det sværeste. Jeg kørte SS2 færdig. Der var opkørsler som var både stejlere og mere tekniske men der var greb så ikke de store problemer. Det største problem blev at jeg ikke havde mere vand med. Det er 30-35 grader så man bliver hurtig tørstig. 

Da jeg var færdig med SS2 stod jeg med lidt et dilemma. Jeg manglede SS3 på 85km og et offroad transport stykker på 115km. Så jeg var lidt over halvvejs og klokken var på det tidspunkt omkring 19. Det var en svær beslutning men jeg valgte at køre ad asfaltveje til Bivouacen. Der var ca. lige så langt men det var meget hurtigere og lettere. Og på trods af det blev det alligevel ret sent. Jeg blev rigtig glad for min beslutning da det blev mørkt! Så jeg kan faktisk godt være fornuftig. Nu vil jeg i bad og i seng. Maximus og udstyret er fikset!

Stage 3 en konge stage med rigtig meget krævende og meget tekniske spor, stejle uphills og downhills. Ruten i dag var på 260km hvor af der var 3 SS. Det var mega fedt og længden var passende. Jeg gennemførte hele stagen og lavede kun 2 små navigations fejl. 

På en af SS’erne (special stage) var der et stykke med asfalt. Helt små snoede veje i nogle km. Der gik vist lidt Road racing i den. Jeg overhalede en 3 stykker af de små maskiner. Lige bagefter var der en RIGTIG stejl downhill. Faktisk en rigtig fed en uden en masse sten og skærver. Men pludselig virkede min bag bremse ikke. Jeg må have overophedet den. Det er ikke så smart på en stejl downhill, skulle jeg hilse at sige! Heldigvis har jeg en parkeringsbremse, som virker på baghjulet. Dog ikke særlig kraftig, men jeg kunne køre ned med den sammen med for bremsen. Det er kun fordi min MC er med automatgear, at den har denne lille P bremse. De kører jeg lige havde overhalet må jo have tænkt sit, da de så mig snegle mig ned af den downhill. Efter den SS var der lidt tid til en pause og så virkede bremserne igen. Jeg fiksede lidt på Maximus og prioriterede at få noget væske. Det betød at jeg kom 2 min for sent til SS6 (den anden SS i dag) Det giver lidt straf point men pyt. 

Det er stort set hver eneste km på SS som er krævende offroad. Hver gang man lige når at tænke: jaaa en “alm” grusvej, hvor jeg kan få lidt fart på eller lige slappe af eller drikke lidt. Kommer der kæmpe sten og skærver eller udvaskninger eller dybe spor fra tidligere mudder. Man skal konstant være koncentreret og det er nødvendigt, at stå op rigtig meget eller hele tiden være klar til at flytte vægten ned i benene og kører meget aktiv med kroppen. Det begynder at kunne mærkes i mine knæ og lår men alt er godt. Det er den fedeste oplevelse. Nu vil jeg ud og finde noget mad. Det er svært at få væske og mad nok i forhold til hvor meget man forbrænder. Så der skal bare fyldes på. God aften til alle. 

Stage 5 i dag var en lang stage på over 400km. Jeg var super klar og alt klappede fra morgenen af. Ved starten af SS var der lidt panik, folk kom for sent og kunne ikke rigtig finde deres ting. Fumlede med regntøj osv osv. Det regnede en lille smule. Jeg holdt bare klar og ventede. Jeg kunne fortælle dem at der var 2 min til min start tid, jeg blev sendt afsted lidt før da ham før mig ikke var kommet. 

SS1 startede i dag rigtig godt. Der var noget meget teknisk jord veje med kæmpe hjulspor og udvaskninger. Det var ret sjovt og det var godt med greb i underlaget indtil det blev vådt. Det blev lidt spændende, men det gik fint. Da jeg manglede ca. 1/3 (40km) af SS1 knækkede beslaget til hele fronten på motorcyklen, det beslag som holder instrumenteringen og lygten og det hele. Jeg prøvede at fikse det med store strips og båndstrammer, men det duede ikke. Jeg var nødt til at trække mig fra rallyet i dag og køre direkte til bivouacen. Der var ca. 200km og det var ikke så let at komme af sporet og ned til en almindelig vej men det lykkedes uden Maximus faldt helt fra hinanden. 

Her til aften er det lykkedes at finde en svejser og få Maximus klar til i morgen. Sov godt. 

Epilog og sidste dag. Der var 2 korte SS i dag. Nogen sagde at de havde gemt det bedste til sidst. Det var nogle mega fede stages med lidt af det hele. Der var heldigvis ok med greb i underlaget så ikke nogle alvorlige udfordringer. Mine dæk er ret dårlige efterhånden så når det kneb med greb måtte jeg læne Maximus til en af siderne, der er dækmønsteret mindre slidt. Næste gang skal jeg have 2 sæt dæk med. 

Der var lidt “fælder” eller drilsk navigation, men jeg var ret heldig og ramte rigtig næsten hver gang. Mange kæmpede rigtig meget og flere overhalede mig flere gange. Så de have været kørt forkert. 

Det er lidt en underlig følelse at eventyret er ved at være ved vejs ende. Jeg begynder ellers rigtig at have rutinerne på plads og ved hvordan det hele fungere. Jeg kunne godt lige tage et par dage mere med Rally. Men det bliver også godt at komme hjem til familien. Det er heller ikke helt slut endnu jeg har lige knap 3.000km hjem, som også er en del af eventyret. 

Maximus er vasket og bygget om til Adventure igen og stumperne er klar så jeg kan komme afsted i morgen når jeg er frisk. Nu vil jeg ud og have noget godt at spise og et par øl. 

Tilbage i Autotoget. Jeg sidder nu igen i den lille kupe, hvor hele eventyret startede. Det har været et fantastisk eventyr med utallige oplevelser og indtryk, som skal bearbejdes. Der dukker hele tiden små minder op, fra de sidste mange uger. Det har virkelig været intens særligt her under Rallyet. Hold nu op der var smæk på! 

Rallyalbania skulle eftersigende være det hårdeste offroad rally i Europa. Flere af dem jeg har snakket med under rallyet, har spurgt, hvorfor jeg dog er startet med det sværeste, når nu det er mit første rally og en meget begrænset offroad erfaring. Det kan jeg faktisk ikke rigtig redegøre for. Tror ikke helt jeg var klar over det, da jeg meldte mig til. Der stod det var for amatører og det krævede ikke licens og det var også for store mc og det så fedt ud. Men jeg har ikke fortrudt det et sekund. Det har været den vildeste oplevelse og jeg kommer til at gøre det igen. 

I dag kørte jeg fra Beograd til Zagreb, Ljubljana, Villach, Salzburg og München. Det var en lidt lang og kedelig tur på motorvej langt det meste af vejen. 875km. Der var lidt bjerge at kigge på.  Det var flot op igennem Østrig, forbi skisportsstederne. Men der var rigtig meget vejarbejde, på den strækning, på tunnelerne så det tog lang tid.  Jeg kørte meget zigzag mellem bilerne. Ikke alle synes om det. Det kan jeg slet ikke forstå. Men det er virkelig smukt på den rute også!

På dette eventyr har jeg været igennem 9 lande inkl. Danmark. Tyskland, Østrig, Slovenien, Kroatien, Bosnien, Montenegro, Kosovo, Serbien. 

Jeg tror jeg bliver nødt til at se om det på nogen måde er muligt at deltage i et rally mere i år! Der er simpelthen alt for lang tid til næste år. Tak for jeres positive kommentarer og likes. Jeg tror ikke der bliver mere at skrive om fra turen i morgen, Hamborg - Aulum, men hvis der sker noget spændende skal jeg nok skrive ellers er et slut for denne gang. Vi ses derude!